Mandagsdrømme

Mandagsdrømme #4

september 23, 2019

Puha, jeg havde egentlig en idé om, at der skulle ske noget mere her på bloggen i sidste uge, men så tog den ene dag den anden og så blev jeg lige ramt af forkølelse. Og bum! Så var det tid til mandagsdrømme igen. Og det er jo ikke meningen, at denne blog kun skal være fyldt med mandagsdrømme, vel, så jeg tror måske, at jeg laver konceptet lidt om og lader være med at udgive det hver eneste mandag, men i stedet et par mandage om måneden eller i hvert fald, når der lige er en mandagsdrøm der tænger sig på. Jeg håber, at I er med på den. Nå, men i dag har jeg drømt om noget, der er lidt anderledes, end i den stil de sidste par opslag har været i. Men dog stadig noget, som jeg gerne vil have lidt mere af her på bloggen, nemlig bagværk og andre søde lækkerier.

I dag har jeg nemlig drømt om at lave ultra flotte glazekager som disse fra Ditte Julie – ser de ikke bare mega lækre ud? Jeg elsker at bage – og måske mest af alt at pynte kager. Jeg elsker at få lov til at bage kager til folk og fester, og egentlig ville jeg gerne have, at det også kom til at fylde lidt mere her på siden. Sagen er bare den, at jeg ikke har bagt længe, men det bliver der snart lavet om på, fordi min far og jeg har fødselsdag lige om lidt og der skal der bages kage!

Men for at komme tilbage til drømmen; så drømmer jeg altså i dag lidt om at bage en flot glazekage – noget jeg aldrig har prøvet for. For det er nemlig det, jeg synes er sjovest: noget jeg aldrig har prøvet for, og noget som kan pyntes og gøres smukt og indbydende. Og SELVFØLGELIG drømmer jeg også om efter at have bagt og pyntet den at sætte tænderne i den. Mums altså, sådan én kunne jeg godt lige snupper her til aften-kaffen.

God mandag derude. Jeg håber, at I får en dejlig uge!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply