Boligdrømme Boligjagt

Bolig- og byggedrømme #6 – Et bud er givet

august 24, 2020
Billede lånt af Uldumhuse

Billede lånt af Uldumhuse

Puha, vi har set på en del huse her i foråret og sommeren – både nye, gamle og fuldt renoverede huse. Og faktisk bød vi på et flot, fuldt renoveret hus på en skøn placering lige inden sommerferien. Hele budgivningen og forhandlingen tog fuldstændig pusten fra os. Vi spurgte alt for mange mennesker til råds, som hver havde deres holdning, og vi glemte i bund og grund at lytte til os selv og vores egen mave fornemmelse. Vi var for langt fra sælger mht. sammenhængen mellem pris og overtagelse og vi endte med, helt lettede at stoppe forhandlingerne.

Denne proces var ret hård at komme igennem, men vi lærte virkelig, at det kun er vores (og bankens) mening, der betyder noget – for det er trods alt os, der skal bo der. Vi besluttede efter alt det her, at vi lige tager en lille pause i huskiggeriet og mærker efter, hvad vi virkelig har lyst til. Når alt kommer til alt har vi jo heller ikke brug for 170 kvm. hus med fire værelser, når vi kun er os to.

Billede lånt (hvis det er dit, så kontakt mig endelig!)

Jeg føler mig egentlig overhovedet ikke ærgerlig over, at vi ikke fik huset. Måske mest fordi, at jeg virkelig gerne vil have mulighed for at sætte mit eget præg på huset i større udstrækning end at vælge vægfarver og sofapuder. Det her har også gjort min endnu mere sikker på, at jeg vil bygge selv eller renovere.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply