Inspiration

5 boligprogrammer du kan hygge dig med under lockdown

april 8, 2020

Puha, jeg synes godt nok, at alt det her Corona, karantæne, dronningetale osv. føles som en rutschebane tur. Det ene øjeblik får jeg kuldegysninger af glæde over det sammenhold og den kreativitet vi kan fremtrylle i skønne lille Danmark og det næste øjeblik løber det mig koldt ned af ryggen ved tanke om de enore konsekvenser, det her kan have for vores samfund. Egentlig er jeg så småt ved at finde mig til rette i det. Og faktisk nyder jeg at arbejde hjemme, sammen med A og dermed have 2 timer fritid mere hverdag, fordi vi ikke længere skal køre på arbejde.

Nå, men noget af al den fritid skal jeg jo bruge til noget og derfor (gen)ser jeg et par af mine absolut yndlingsprogrammer inden for livsstil og boligindretning. Og dem tænkte jeg, at jeg ville dele med dig her!

Han, hun og drømmeslottet

Hvis du ikke har set det SKAL du skynde dig at tænde tv’et LIGE NU! Programmet handler om det britiske par Dick og Angel, der køber et slot (ja, du læste rigtigt – ET SLOT) i Frankrig, for nærmest ingenting. Vi følger deres renoveringsprojekt af slottet, og hvordan de bygger en business op omkring det. Angel er designer og sindsygt kreativ, og så elsker hun loppefund! Dick er ingeniør og vist en semikendt tv-person i England. Han kommer med et masse håndværkstips og forklaringer på alternative gør-det-selv-løsninger. Så har du en håndværksinteresseret mand, kan du sagtens lokke ham med det at se programmet også.
Alle jeg har anbefalet serien til efter vi selv så den (første gang) har slugt den i et hug – så skynd dig at finde serien på TV2 PLAY. De har også lavet en spinoff, hvor de besøger andre britter, der har købt slotte i Frankrig – den er også okay, men ikke helt ligeså god efter min mening. Desuden er der lige kommet en svensk spinoff, som vi er i gang med at se, men her er personerne efter vores mening ikke helt så karakteristiske og sjove som Dick og Angel.

Nybyggerne

Selvfølgelig skulle Nybyggerne på listen. Måske du allerede har set det – altså hvilken bolignørd med respekt for sig selv har ikke set Nybyggerne – jeg spørger bare? Ej, men i hvert fald tåler de forskellige sæsoner da et gensyn efter min mening. Til dem der – mod forventning – ikke har set Nybyggerne handler det om fire par, der hver for stillet et hus eller en lejighed til rådighed. De får “skallen” og skal selv udfylde resten af indretningen for x-antal penge. Det er super inspirerende også selv om du har set det – måske der er nogle løsninger, du havde glemt eller nogle, der passer bedre ind i din stil nu. Nybyggerne findes også på TV2 PLAY, men ærgerligt nok er det kun sæson 3, 4 og 5 du kan finde derinde.

3 x beliggenhed

For sådan et par på (semi)boligjagt som os, er 3 x beliggenhed et skønt program, der lige er med til at minde os om, at vi ikke kan få det hele (med mindre vi vinder eurojackpot’en et par gange). I 3 x beliggenhed hjælper to ejendomsmæglere to par/familier med at finde den deres drømmebolig og hjælper med forhandle den hjem, hvis de finder den rette bolig. De skubber lidt til familiernes forventninger og krav og får dem til at indse, at kompromiser er vigtige. Noget jeg tror, vi ikke helt at accepteret endnu.
Og altså mit største ønske er at få Sara til at hjælpe med at forhandle prisen på vores kommende hjem, for hun er simpelthen så hardcore til de forhandlinger – det er jeg ikke sikker på, at jeg selv kunne klare. Selvom jeg efterhånden har udviklet nogle krejlerevner fra alle loppeturene.

Loppedelux

Min absolutte farvorit, når det kommer til loppeprogrammer! Her følger vi en række kræmmere, bl.a. Mette Helena Rasmussen (der også er dommer i Nybyggerne), der i hvert afsnit er oppe mod et andet hold kræmmere. De får hver et beløb at købe lopper for på et bestemt marked. Her efter får de et par uger til at sælge lopperne med den stært mulige gevinst og dem, der har det største overskud vinder. Mette Helena er blandt mine yndlinger her – du finder hurtigt ud af, at hendes strategi er at købe ting for 5 eller 10 kr. og sælge dem for 500 bobs eller noget deromkring. Det er så vildt, om ikke andet bør du se det, bare for at se, hvor dygtig en krejler og businesswoman Mette Helena er! Findes også TV2 PLAY

Fantastiske fund

Når vi nu er ved loppeprogrammerne, så er Fantastiske fund bare… fantastisk! Vi følger sideløbende med auktionshuset Lauritz og nogle forskellige krejlere – herunder den skønne Kræmmer-Erik! Han har nogle gode tips til os amatør-krejlere! Jeg elsker de her loppeprogrammer, fordi jeg lærer en masse om bl.a. dansk design, priser og kunst. Du kan også finde dette program på TV2 PLAY.

Man skulle tro, at jeg får procenter af TV2, for at lave dette indlæg, men det gør jeg desværre ikke – det er bare den eneste streamingtjenste, jeg abonnerer på – altså udover Dansk Filmskat, som min indre 76-årige personlighed også har investeret i. Yes.

Men jeg håber, at I er blevet inspireret til, hvad I skal se i påsken, nu når vi helst skal holde os for os selv. Hvis du har nogle forslag til nogle bolig-, livsstil eller loppeprogrammer, som jeg burde bruge noget tid på at se, så skriv endelig!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply